Velkommen til Fluxic Studio Concerts.
En serie af unikke og intime musik-events som foregår i Ranum Studio.
Performed live af Fluxic på studiets komplekse elektroniske lyd- og billed-system, som er blevet sammensat og forfinet igennem mange år.
Fluxic er ikke skabt til diskoteker, og kan derfor bevæge sig frit rundt imellem genrer og grooves uden at skulle respektere club-musikkens “4-to-the-floor” dogme.
Ambient, Prog, Industrial, Lounge, TripHop og Soundtrack er de foretrukne genrer.
Og Massive Attack, The Orb, Schulze, Depeche Mode, Eno, Nine Inch Nails er blandt inspirationskliderne.
Fluxic skaber et intenst lytteunivers, hvor fantasi, følelser og stemninger er i centrum, Produceret i top lydkvalitet med surround sound, scenelys og hypnotiske visuals.
Studio. Scene. Research.
Jeg fik min første synthesizer i 1976 inspireret af den tids synth-pionerer Tangerine Dream, ELP, Vangelis, Kraftwerk m.fl.
Lige siden har det haft min store interesse, og jeg har samlet, bygget på og eksperimenteret med synth-systemer igennem mange år. Jeg har også udgivet 2 bøger om emnet.
Har tidligere været i 2 bands som begge var synth-baserede – først “Scatterbrain” og dernæst “DeFilm”.
I 1986 åbnede jeg mit første kommercielle synth-baserede lydstudio, og var meget aktiv som studiomusiker og producer på den danske muikscene.
I starten af 90’erne blev studiet kraftigt udvidet og igennem de næste år flittigt brugt til reklamefilm og post-production.
På det tidspunkt bestod studiets samling af 46 synthesizere og samplere, foruden stor Amek mixerpult og Otari 24-spors båndmaskine og masser af outboard.
Omkring årtusindskiftet flyttede studiet til den nuværende adresse. En del hardware blev afviklet i forbindelse med flytningen, men jeg beholdt det bedste og mest specielle.
Udover udvidelser af den store modular synthesizer har der i det nye studio været en længere periode med fokus på software-baserede synths.
Det nuværende system er derfor en potent blanding af det bedste fra software og hardware.
Studiets kontrolrum er efterfølgende blevet forstærket med både scenelys og projektions-skærme, så der nu kan præsenteres komplette og komplekse audio-visuelle produktioner.
Modular: Stradivarius eller Frankenstein?
Siden starten har synthesizeren været både forgudet og forkætret. Mange musikanmeldere har igennem tiden tordnet imod elektronikkens indtog i musikken. Specielt de store modular synthesizere blev anset som utilnærmelige og gådefulde. Men jeg bevarede interessen for den type synthesizere, lige fra 1978 hvor jeg fik mit første Korg Modular system. I start 80’erne blev Korg systemet udskiftet med Rolands System-100M (den øverste del af det nuværende system), som voksede sig stort i start 80’erne. Interessen for den slags synths dalede dog, i og 1988 blev jeg derfor tilbudt den store og ikoniske Moog System-35 Synthesizer. Den indtager den midterste del af systemet med sine træbeklædte sider, store knapper og massive presence. I samme periode blev jeg tilbudt at overtage den voldsomme EMS Synthi-100 synth som stod i Holstebro Elektron Musik Studio (HEMS). Men plads og pengemangel forhindrede desværre dette.
Roland / Moog comboen har medvirket på en lang række kendte danske tracks og albums.
Efter at have levet en skyggetilværelse i mange år, har modular formatet i løbet af de sidste 5 år fået ny medvind, gennem et standard modulformat (Eurorack), som gør det attraktivt for små udviklere at producere moduler som spiller sammen. Hipstere og indie-kulturen har taget det til sig som en måde at udtrykke sig individuelt på. Den nederste del af studiets modular system er sådan et sammensat Eurorack system, som iøvrigt integrerer perfekt med de andre komponenter.
Spillet og mixet live.
Et Fluxic Live track er bygget omkring en stor pulje af relaterede lyde, loops og riffs, som kan mixes i et næsten uendeligt antal kombinationer.
Så musikken man hører er en blanding af live mixing af disse elementer og live performance på de mange synthesizere.
En strøm af lyde flyder til den store synthesizer, hvor de bearbejdes live til et unikt flow, som i sagens natur er ganske forskelligt fra gang til gang. Andre hardware instrumenter er synkroniseret til musikkens grundtempo, og spilles og bearbejdes live.
Både lys og videoelementer kan performes live eller for-programmeres og afvikles synkront med et musik track.
Kunsten at vælge
Det meste af lydmaterialet og en del af performance flowet er skabt ud fra tilfældigheds-principper, hvor teknikken bruges som en aktiv medspiller. Grundlydene er enten tilfældigt udvalgt af computeren eller genereret af en synth. Og jeg arbejder konstant med at lave mine egne systemer til at fremme udviklingen af “brugbar tilfældighed” eller “happy accidents”. Mix kan genereres tilfældigt hvor nye spændende kombinationer opstår.
Hvad vej skal det gå?
En Fluxic performance kan gå mange veje. Der kan fokuseres på ambiente elementer, rytmiske elementer eller bestemte instrumenter. Tilhørerne kan komme med indspark undervejs, og påvirke tingene i en ny retning.
Teknisk Info.
Audio Workstation
▪ Mac Pro Octa (32Gb RAM / 10 TB HD)
▪ 2x UAD Apollo-16 Firewire Card (32 analoge Inputs/Outputs)
▪ 2 x 8 I/O MIDI Interfaces (16 MIDI Inputs/Outputs)
Audio Software
▪ Logic Pro X workstation software
▪ Ableton Live Studio 9.5
Audio Plug Ins
▪ UAD, Waves, Arturia, Native Instruments, EastWest, IK Multimedia, G-Force, Izotope, Spectrasonics, XLN, XILS, Waldorf, Sugar Bytes, Steinberg, Antares, Celemony, GRM, Cycling ’74
Controller:
▪ 6 x Korg Nanocontrol (Mix af 96 audio kanaler) styrer et custom Logic Environment
▪ Native Instruments “Maschine” controller
▪ Ableton Live & “Push”-controller
▪ Arturia Beatstep Pro Sequencer
▪ Akai MPK-249 Keyboard
▪ Korg MicroKontrol keyboard
▪ 2 x Korg NanoKontrol Keyboard
▪ iPad 2 in Alesis Docking station
▪ Akai Pad-16
Modular Synthesizer (Analog)
▪ Moog System-35 Modular (1978)
▪ Roland System 100-M Modular (1980)
▪ Eurorack Modular (2015)
▪ Korg MS-20 Mini
▪ Roland MPU, Doepfer & MUC MIDI/CV Interfaces
▪ Moogerfooger MURF, FreqBox & Filter units
▪ Behringer Zenyx Submixer
Andre synths & lydmaskiner
▪ Minimoog Model D (1972)
▪ Access Virus TI Synth
▪ Roland MKS-80 Super Jupiter
▪ Oberheim Xpander Analog Synth
▪ 2 x Roland JP-08 Boutique Jupiters
▪ Roland GAIA Virtual Analog Synth
▪ Roland TR-8 Drum Machine
▪ Korg Wavestation EX
▪ Roland E-60 Arranger Workstation
▪ Waldorf Pulse Analog Synth
▪ Moog Sonic 6 Analog Synth
▪ Korg Volca Sample
Outboard
▪ Crane Song “HEDD” 192 AD/DA Converter
▪ Dangerous Liaison Analog Matrix Switcher
▪ Manley Slam Mastering Compressor
▪ Thermionic Culture Vulture Mastering Saturation & Distortion
▪ Kush Audio Mastering EQ
▪ 2 x Tube Tech PE-1B Tube Equalizers
▪ TL Audio Stereo Tube Preamp
▪ TL Audio Stereo Tube Equalizer
▪ TL Audio Stereo Tube Compressor
▪ Lexicon PCM-80 Reverb
▪ Urel LA-2A Compressor
Monitor System:
▪ Genelec 1038A Main Monitors
▪ Genelec 1030 Surround Monitor System (x5)
▪ Genelec Subwoofer
▪ MPatch 5.1 Surround Monitor Controller
Video Workstation:
▪ Mac Pro 12-core, 64GB RAM, 1TB Flash, 2 x NVideo 7600 Graphics Cards
▪ 2 x USB/HDMI Capture Cards
▪ Blackmagic Decklink
▪ 2 x BlackMagic HyperDeck
Video Software
▪ Final Cut Pro + FXFactory Plugins
▪ Adobe After Effects
▪ Sorenson Squeeze
▪ Camtasia
▪ Arkaos Grand VJ
▪ Videator VJ
▪ Bazik Visualizer
▪ Wirecast Telestreamer
Cameras
▪ 2 x Logitech Webcams, GoPro Hero-4, Sony Handicam, Panasonic G-2 DSLR